Byens Historie

MARSTAL FYLDTE 500 ÅR i 2014

Man stødte første gang på navnet Marstal i 1514, da dette optræder i skattelisterne for Sønderborg og Nordborgs Amters Regnskaber over Afgifter og Skatter i 1514.

Marstals navn stammer rimeligvis fra den senere Middelalder. Den Ærøske udtale med aa, er utvivlsomt overtaget sammen med navnet fra Nedertysk, og da overgangen her fra langt a til aa først fandt sted fra 14. årh. til hen i 15. årh., er navnet næppe ældre end 14. årh. Marstals navn er således et vidnesbyrd om Ærøs stærke forbindelse med de tyske fyrsteslægter på den tid.

Ordet Marstal er oprindeligt oldhøjtysk, men kommer senere ind i både Middelnedertysk og Gammeldansk og betyder overalt en fyrstelig stald, og der har ligget en fyrstelig stald i Marstal.

Når man har valgt at lægge en stald ude ved Østkysten af Ærø, skyldes det de gunstige landingsforhold her. Ved Marstal var Ærøs eneste naturlige Havn ved Østersøen, og der var herfra let forbindelse med Holsten. Når de holstenske Grever eller deres tjenere besøgte Ærø, har det været praktisk, at de ved Marstal kunne blive forsynet med heste, hvis de skulle videre ud på Øen.

Det siges, at der i den sydlige del af byen (ved Søndergade) ned mod stranden har ligget en stald, som skal have givet navn til byen. I "Slesvigs Land og Folk" 1852 fremgår det, at byen er benævnt efter et forhenværende sydligt beliggende fyrstelig stutteri.

Den landsby Marstal, som fremgår af skattelisterne fra 1514, hvori der nævnes 6 Gårde, er for øvrigt ikke det, vi nu forstår ved Marstal, men Bøndergårdene nord for byen "Bondebyen", da skattelisterne kun indeholder de bønder som skulle udrede Overskatter eller Plovskatter. Det er utvivlsomt, at der allerede i første halvdel af 16. årh. og måske tidligere, syd for landsbyen Marstal og umiddelbart ved stranden har ligget en bebyggelse svarende til den, man finder der ved begyndelsen af 17. årh., et Fiskerleje, som har udviklet sig til Søfarts- og Handelsbyen Marstal.

At Marstal i virkeligheden omfattede en del mere end de 6 Gårde, som nævnes i skattelisterne fra 1514, oplyses man om i 1543, da der udskives en ekstraskat af Tjenestefolkende i landdistrikterne på Ærø. Det viser sig da, at der i Marstal er flere beboere, som har tjenestefolk, end i nogen anden landsby på Ærø. I Marstal nævnes der 17 beboere, som har tjenestefolk, og af disse 17 beboere er kun 2 bønder. Det store antal tjenestefolk tyder på en forholdsvis velstand, og da der bortset fra jorden, der hørte til de 6 gårde, kun kan have været et yderst ringe jordtilliggende til byen, må beboerne i Marstal have søgt deres næring på Havet.

Der foreligger imidlertidig ingen vidnesbyrd om, at Marstallerene har drevet Handel eller Søfart i denne tid. I et Toldregnskab fra Ærø fra 1539, hvori der forekommer et større Antal Bønder rundt om fra Landsbyerne på Øen med Udførsel af Landbrugsprodukter nævnes ingen Marstallere. Beboerne har derfor snarest søgt deres Erhverv ved Fiskeri.

Endnu på Hertug Christians Tid (1621-1633) ser man imidlertid ingen Tegn til, at Marstallerne var begyndt at drive Handel og Søfart. Dette hænger sammen med, at Øen fra ældre Tid havde en Købstad, Købing eller Ærøskøbing. På Ærø som alle Vegne var Købstaden ivrig efter at sikre sig Eneret til Handelen. En sådan Eneret havde Ærøskøbing ikke oprindelig haft.

I anden Halvdel af det 17. Aarhundrede lægges Grunden til Marstals Søfart, selv om Fiskeri var en stor Betydning ved Siden af Søfarten. Eckernforliget blev Udgangspunkt for en Udvikling, som ingen dengang kunne ane, derfra kan man datere Marstal Søfart. Når det særlig var Marstal, der kom til at udnytte de nye gunstige Forhold, skyldes det forskellige Omstændigheder, bl.a. de gunstige Landingsforhold og den naturlige Havn, Byens beliggenhed tæt op ad de frugtbare danske Øer og nær ved Østersøe, kun få Timers Sejlads fra de holstenske Byer, endvidere ikke mindst, at der her fandtes en ret talrig Befolkning, som med sit ubetydelige Landbrug naturlig var henvist til at skaffe sig en del af sit Udkomme på Søen.

En gylden Periode oprandt for Marstal i Årene fra 1790 - 1807. I løbet af disse År svang Byen sig op fra et Fiskerleje til en af de betydeligste Flækker i Danmark. Jo mere Søfarten voksede, des større blev Savnet af en ordentlig Havn. Marstal Skipperne gik da i Gang med at bygge en Havn på egen Hånd. Allerede i 1830, da den senere Kong Kristian VIII, den Gang Fyns Guvernør, Søndag den 13. juni om Bord på Skonnerten "Delphinen" sejlede ind i Marstal, var Arbejdet så langt fremskredet, at det vakte Kronprinsens Opmærksomhed og Beundring. Havnens Historie og Tilblivelse blev fortalt Prinsen. Ved Prinsens hjælp fik Marstal nu en Havneanordning stadfæstet af Kong Frederik VI d. 27. April 1831.

 

 

 

(Kilde: Marstal Søfart indtil 1925 af E. Kromann 1927, Træk af Marstal Historie af C. T. Høy)

Copyright 2013 © All Rights Reserved MMF Hjemmesiden er opdateret den 31. januar 2015